Af Stine Spuur Hansen.
Mine første skridt på Fitness scenen i samarbejde med Marc Jespersen.
I efteråret 2012 var jeg med en veninde i Ringsted og se DM i Fitness og Bodybuilding. Konkurrencen tiltale mig, da jeg allerede var godt i gang med træning 4-5 gange om ugen, og faktisk kunne se at vejen fra min daværende form til at stå på scenen, ikke var uoverskuelig. Jeg kontaktede i foråret 2013 min tidligere træner i Randers, for at hører om han kendte en dygtig personlig træner i Københavns området. Han anbefalede mig strakt Marc, hans gode ven og samarbejdspartner. Jeg tog kontakt til Marc, og mødte ham til en indledende samtale om hjælp frem mod mit første DM.
Mit første møde med Marc var et behageligt møde, med en træner der tog mit projekt meget alvorligt, og viste mig en godt portion entusiasme omkring mine drømme. Jeg besluttede derfor at indlede et samarbejde med Marc fra midten af maj mdr. frem til Newcomers stævnet i september.
Jeg havde i gennemsnit en træning med Marc om mdr. og op til konkurrence mødtes vi hver 14. dag. Marc sammensætte min træningsplan, med øvelsesvalg og intensitet, og jeg stod mere eller mindre selv for kost delen, med vejledning fra Marc omkring makrofordeling. Vores samarbejde var ligetil, det var altid til at få fat på Marc og jeg følte aldrig at jeg stod alene med spørgsmål eller på de dage, hvor diæten var hård og modet svigtede.
Marc tog med til fotoshoot dagen inden første konkurrence som støtte og hjælp, og hjalp på konkurrence dagen med alt fra at bære tasker til at holde styr på mad, smykker og tan til konkurrencen. Marc er en fantastisk støtte op til konkurrencer og på dagen, hvor man er sikker på at have en træner der holder 100% fokus på sine atleter hele weekenden. Marc er professionel, har en behagelig ro omkring sig, og er godt til at holde fokus på projektet. Marc forstår at motivere sine klienter, til at yde deres bedste og derfor opnåede jeg igennem vores samarbejde to flotte placeringer, nemlig bronze til Newcomers stævnet 2013 samt en 5. plads ved DM samme år, og en 5. plads til DM 2014.
Jeg kan kun give Marc mine varmeste anbefalinger som personlig træner, og jeg har derfor også holdt kontakten med ham, efter vores veje skiltes efter DM, da Marc stadig er en god støtte og ven for mig.